Sevilla Denim Shirt er en cool, oversized denimskjorte fremstillet i en kraftig denimkvalitet, der falder blødt om kroppen. Den lækre bomuldsdenim kombinerer et råt udtryk med en behagelig pasform og giver skjorten et eksklusivt look.
Skjorten har en klassisk krave, gennemgående lukning med matte guldknapper samt to brystlommer med klap og knap. Den rummelige pasform og de let sænkede skuldre skaber et afslappet udtryk, mens den afrundede kant gør skjorten en smule længere bagpå og giver et flot fald. Bagpå ryggen har den en knap, der kan åbnes, så den bliver endnu løsere.
De fine broderier giver Sevilla Denim Shirt sit helt særlige udtryk. Foran prydes skjorten af et dekorativt broderi, mens ryggen har vores karakteristiske guldsmed samt teksten “Enjoy Life” med et lille hjerte – alt udført i en smuk kontrastfarve.
En cool denimskjorte med masser af personlighed, som kan bæres både åben som en let overshirt og lukket som en klassisk skjorte.
Modellen har str. S/M på.